PROJEKTET

Assens Molelaug er en borgergruppe, som har fået brugsret over midtermolen og det røde pakhus resten af 2019. Vi er sat i verden af Assens Kommune for at skabe lidt mere liv på havnen.
Vores vision er at gøre havnen endnu mere attraktiv for de gamle træskibe. Vi gør det konkret ved at indrette et hyggeligt maskinsned-keværksted i pakhuset, så vi I Assens Havn kan tilbyde træskibene den service, at de kan lægge til ved molen direkte og foretage mindre reparationer.

Samtidig vil vi gerne bruge stedet til at eksperimentere med oplevelsesmuligheder på molen. Selv byder vi i sommeren og efteråret ind med udstillinger og events i det omfang, vi kan magte det. Alle – også du – har mulighed for at lege med. Har du en idé eller et arrangement, som kunne passe til stedet, er vi klar, så længe der er plads i kalenderen.

Har er du lyst til at være med som frivillig, er du også rigtig meget velkommen.

Udstilling

Tegneserietegneren Bjørk Matias Friis har tegnet udsigten til til Assens by og havn anno 1219, 1524 og 1973. De tre årstal markerer de tidligste stadier i havnens udvikling fra den første smalle skibsbro og højmiddelalderens brede ”tyskerbrügge” til en landfast mole. Man kan følge skibsbroens udvikling og byen i baggrunden, der ændrer sig markant for hvert billede. Kirken kan følges fra sin første skikkelse til sit nuværende udseende. Udstillingen er et pilotprojekt, som er støttet af De Frie Kulturmidler i Assens Kommune. Formålet er dobbelt. Det er dels at give indtryk af de tidligste faser af byens og havnens opståen og udvikling, dels er det at undersøge mulighederne for at bruge tegneserien som formidlingsmulighed af Vestfyns historie med udgangspunkt i Assens.






VÆRKSTED

Maskinsnedkerværkstedet er indrettet med pladesav, høvl, afretter, et arbejdsbord med afkorter og en hullemaskine.

Maskinerne er genbrug af de gamle maskiner fra snedkerværkstedet på Krabbeløkkevej, som Assens Værft ikke bruger mere. De er fuldt funktionsduelige og kan holde mange år endnu.

Værkstedet stilles primært til rådighed for små og store træskibe, som kan være ved eller på molen. I den ledige tid står værkstedet til rådighed for alle assenesere, der mangler maskiner ud over dem, man har derhjemme. Snedkerværkstedet kan gratis benyttes af alle, hvis man har booket lokalet og underskrevet en brugsaftale.


GALLERI

MØD VORES TEAM

...

Carsten Halvorsen

PR/Udstilling

Mobil: 23309849

Email: kulhal@gmail.com

...

Flemming Baré

Ide/Ankermand for projektet

Mobil: 61720679

Email: Flemming-bare@hotmail.com

...

Ann-Maria Pedersen

Værksted/Events

Mobil: 24232504

Email: amp@asyard.dk

...

Morten Tukjær

Værksted/Events

Mobil: 41474040

Email: mt@pluscom.dk

...

Pauline Drud

Værksted/Udstilling

Mobil: 25533319

Email: paulinedrud@gmail.com

...

Svend-Aage Jensen

Værksted/Events

Email: sa_jensen@webspeed.dk

KONTAKT OS

Udfyld felterne herunder og skriv en Email til os, og vi vil vende tilbage til jer med kort varsel

Kontakt info

AdresseNdr. Havnevej 18 , 5610 Assens
Danmark

Telefon 23309849

Email assensmolelaug@gmail.dk